I denne tid bør vi passe på os selv og hinanden!

Tilliden mellem hvalpekøber og opdrætter er alt afgørende.

Og i denne tid kan det måske føles håbløst, da der er mange restriktioner at forholde sig til.

Jeg er som udgangspunkt ikke selv corona forskrækket, og dog ønsker jeg at passe på mig selv og mine hvalpekøbere. Derfor har jeg valgt at invitere hvalpekøbere til hvalpemøder via Facetime fra hvalpene er 3 uger gamle. Her vil jeg kunne fremvise både hvalpene, deres mor, husets øvrige hunde (og katte hvis de er hjemme) og forholdene hvalpene vokser op i.

Grunden til jeg venter til de er 3 uger gamle, er ganske enkelt fordi det er så lidt af deres personlighed man får set når de blot ligger der og sover med lukkede øjne :-)

Og hvalpemøderne vil være helt nøjagtigt som hvis man kom på besøg fysisk - dog med undtagelse af, at man ikke kommer til at sidde med hvalpen i skødet, ikke oplever den helt særlige hvalpeduft og ej får serveret kaffe, kage og saftevand :-)  Men det gør man til gengæld så når den er fra 8 uger gammel, og skal hentes hjem. 

Når dagen oprinder, kommer hvalpekøber for at hente sin hvalp. Og der tænker jeg at vi "naturligvis" overholder restriktionerne med afsprittede hænder og afstand. Jeg kommer ud og tager imod, og går efterfølgende ind og henter hvalpen, og så får I den overdraget. Og så vil det være muligt at drikke en kop kaffe på behørig afstand - udendørs. Vi er nødt til at passe på os selv og hinanden i denne tid, og derfor tænker jeg, at det er en god måde at gøre det på. Og samtidigt have tilliden til hinanden.